Trænings hold / Nose Work

Nose Work


Nose Work sportens oprindelse
Hundesporten Nose Work er blevet introduceret i Danmark i 2016 og er hvad mange kalder "det nye sort"! Det er en hundesport, som på utrolig kort tid, er blevet utrolig populær - ja jeg er da også selv blevet meget bidt af sporten!


Nose Work stammer fra USA, hvor hundesporten har været populær i ca. 10 år.
Oprindelig blev Nose Work anvendt, som mental aktivering af hunde, som sad på internater i en længere periode. En meningsfyld aktivering for alle racer og aldre, som ikke kræver nogen forudsætninger inden for lydighed eller andet - derfor velegnet til forskellige hunde med forskellige baggrunde, men i samme situation på et internat.
Nose Work kan sammenlignes med det arbejde, som politiets hunde udfører, når de søger efter en bestemt duft inden for eftersøgningen af narkotika og sprængstoffer. 

Nose Work er givende for hunden 
Nose Work er en sport, hvor hunden skal bruge sin bedste sans, nemlig næsen. Sporten går ud på, at hunden skal finde en bestemt duft (lavendel, eukalyptus eller anis) i et bestemt miljø i et afgrænset areal. Duften kan være placeret både højt eller lavt for at variere sværhedsgraden, og herigennem bliver hunden stimuleret både fysisk og mentalt.
Nose Work kan bruges som hverdags træning/for sjov eller på konkurrenceplan.

Alle kan lære denne sport, som vil give hunden meget succes og dermed selvtillid.  Man skal som ejer lære at læse sin hunds kropssprog, når den finder duften.
Nose Work er en super måde at give hunden mulighed for, at afløb for dens energi via dens naturlige instikter.
Det er en sport, 
 
En sport for alle
Det er en hundesport, hvor alle kan være med; uanset alder eller race, uanset hvilken lydighed eller udfordringer hunden har eller hvilken erfaring man ellers har med hundetræning. Selv hunde, der ikke er glade for andre hunde, kan deltage da hundene arbejder en af gangen, imens de andre hunde holder god afstand eller venter i bilen. 

Særligt følsomme/bløde hunde har også stor gavn af denne sport, da selvstændigt næsearbejde er utrolig stimulerende for selvtilliden. 
Da hver hund og fører arbejder individuelt, behøver I ikke tænke på, om I kan "følge med" resten af holdet. Men af samme grund skal man være opmærksom på, at der ved denne sport er en del ventetid for hundene. 

Man skal være indstillet på, at arbejde videre med sin hund hjemme. 

Om man bare ønsker at arbejde med sin familiehund og stimulere og styrke den mentalt, eller om man ønsker at dyrke konkurrence, så er Nose Work noget for alle. 

Kurset er ikke prøveforberedende, men vi følger DKK's regler, så hvis du har lyst til at konkurrere i sporten, så er du godt på vej.
 
At søge godbidder og dufte i miljøer
I hele indlæringsfasen arbejdes der udelukkende med, at hunden skal søge efter nogle godbidder, som den finder meget lækre for, at de skal have høj værdi for den.
 
I Nose Work er hunden i førerrollen og arbejder så selvstændigt som muligt. Her er det vigtigt, at ejer er dygtig til at observere hundens kropssignaler, som den sender når den arbejder og når den har fundet den pågældende duft.

Indenfor Nose Work arbejder man med, at hunden skal lære at arbejde i 4 forskellige miljøer;
- beholdersøg
- indendørssøg
- udendørssøg
- køretøjssøg 

og der søges efter 3 forskellige dufte; 
- lavendel
- eukalyptus
- anis
 
Allerede i indlæringsfasen, hvor der kun søges efter godbidder, begynder man at søge i de forskellige miljøer. Det er en sport, som er let at træne i hverdagen, da den kan trænes hvorsom helst, nårsom helst; f.eks. i carporten, stuen, haven, en legeplads eller undervejs på gåturen. 

Nose Work er en sport, som ikke kræver meget udstyr. Hunden skal have en sele eller et halsbånd på, som kun bruges til denne sport for, at signalere til hunden, at det er det den skal, når den får det på, samt en lang line på 3-5 meter. 
 
Dufte
De dufte vi anvender i Nose Work træningen er de æteriske olier: 
Lavendel, eukalyptus og anis.

Æteriske olier må aldrig bruges direkte, men skal kontamineres. At kontaminere duften betyder, at man i en lukket beholder "smitter" fx vatpindedutter, filtdutter eller andet.
Med denne metode bliver der brugt 1-3 dråber olie på en ½ vatrondel, som lægges i en tesi og ned i et glas til duftbærere; F.eks. 200-300 afklippede vatpindehoveder eller filtdutter.
Grunden til at der bruges f.eks. en tesi er for at hindre, at olien kommer i direkte kontakt med det som ønskes smittet. Lad glasset stå med duften i minimum 24 timer og ryst glasset engang imellem. Efter et døgns tid har du materiale til mange timers træning. 
Duften kan holde sig i flere måneder, så pas på med at genbruge træningssteder og undgå direkte kontakt mellem det smittede materiale og gemmesteder.
HUSK at bruge handsker eller en lang pincet ved håndtering.
HUSK at duftbærer smittet med æteriske olier skal altid i en beholder, når de bruges i træningen.
 
Der kan købes et "start kit", som beskrevet ovenfor, hos Hundetræning Med Hjerte til en pris af 150 kr.:
 
 
 
  
Læs mere om Nose Work i USA på www.k9nosework.com 
Der findes ikke mange bøger om Nose Work, men disse på Svensk er anbefalels værdige: 
 
 
Datoer:
Sted: 
Tjørnelundsvej 20, Lem, 8930 Randers NØ (indendørs/udendørs)
Tidspunkt:
Antal hunde på holdet:
 3-4 hunde
Lektioner: 5 x 2 timer
Pris: 850 kr. 
 
Første gang vi mødes vil der være lidt baggrundsteori for sporten.
Målet med grundtræningen er, at opbygge hundens motivation, arbejdsintensitet og selvstændighed op omkring søg. 
Vi søger i de forskellige miljøer og arbejder med parring af duft og lækre godbidder. 

Husk at medbringe:
- mange og meget lækre godbidder
- sele/halsbånd
- 3-4 meter lang line 
 
NOSE WORK FORTSÆTTER HOLD
 
Datoer:
Sted: 
Tjørnelundsvej 20, Lem, 8930 Randers NØ (indendørs/udendørs)
Tidspunkt:
Antal hunde på holdet: 
 3-4 hunde
Lektioner: 5 x 2 timer
Vi arbejder videre i de forskellige miljø, samtidig med vi arbejder videre med ren duft, som er lavendel (æterisk olie). Det er den første duft i følge de danske regler for hundesporten.

Husk at medbringe:
- mange og meget lækre godbidder
- sele/halsbånd
- 2-4 meter lang line
Meldgaards - Hundetræning Med Hjerte | CVR: 38920405 | Tjørnelundsvej 20, Lem, 8930 Randers NØ - DK | Tlf.: 29624568 | hundetraeningmedhjerte@gmail.com