Kontakt / Praktisk info

Praktisk info

Teoriaften
Teoriaften foregår i bygningen ved træningsarealet og er uden hund. Her vil der via en power point præsentation blive gennemgået, hvad vi kommer til at lave i løbet af de træningsaftenerne, samt om baggrunden herfor.
 
Vaccinationspapir 
Skal forevises ved teoriaftenen.
For at gå til træning, skal hunden have de almindelige basis vaccinationer. Hvalpe kan starte fra 8 ugers alderen, når bare de har fået den 1. vaccination.

For at gå til træning hos Hundetræning Med Hjerte, skal din hund endvidere være vaccineret imod kennelhoste (med nasal vaccinen BbPi) senest 3 uger inden opstart af træning.
 
Forsikring
Forsikringspolicen skal forevises ved teoriaftenen, ligesom din hund vaccinationspapir. Din hund skal naturligvis have sin lovpligtige ansvarsforsikring i orden, men derud over anbefaler jeg, at man tegner en udvidet ansvarsforsikring, som dækker skade på figurant og medkursister i forbindelse med træning. 
 
Toilet
Vær venligst opmærksom på, at vi desværre ikke har toiletfaciliteter ved træningsarealet. 

Efterladenskaber
Du bedes samle din hunds efterladenskaber op, også selvom du kan se der evt. ligger noget i forvejen (fra vores egne hunde), da din hund udgør en potentiel smitterisiko for vores egne hunde. 
 
Løbetid
Tæver i løbetid kan desværre ikke deltage i træningen af hensyn til hanhundene. Skulle der opstå et hold med udelukkende tæver, er løbetid naturligvis ikke en hindring for at detage i træningen alligevel. 
 
Tilmelding
Du bedes anvende tilmeldingsblanketten på siden med det hold, som du ønsker at gå på. Din tilmelding bekræftes via e-mail hurtigst mulig. Hvis holdet allerede er fuldt booket giver jeg besked herom. 
 
Betaling
Ved bekræftelse af hold tilmelding modtager du et konto nummer til bankoverførsel. Vær opmærksom på, at vi ikke modtager MobilePay.
Prisen for det valgte hold skal være modtaget af Hundetræning Med Hjerte inden for 3 hverdage efter bekræftelsen er afsendt .

Udelukkende POSITIVE metoder
Bemærk venligst, at alt træning hos Hundetræning Med Hjerte udelukkende bygger på positive metoder. Derfor er brug af fysisk afstraffelse ikke tilladt – ej heller brug af pig- eller kvælerhalsbånd. Ved anvendelse af straf, eller hvis hunden ikke er i stand til at begå sig blandt andre hunde og mennesker på en acceptabel måde, forbeholder jeg mig retten til, at afvise hundeføreren og hunden fra træningspladsen.
Beløbet for træningen vil ikke blive tilbagebetalt.
 
Meld afbud
Hvis i er forhindret i at komme, bedes i sende en SMS/ringe afbud på 29624568 eller hundetraeningmedhjerte@gmail.com
Pengene for tilmelding refunderes ikke.
Meldgaards - Hundetræning Med Hjerte | CVR: 38920405 | Tjørnelundsvej 20, Lem, 8930 Randers NØ - DK | Tlf.: 29624568 | hundetraeningmedhjerte@gmail.com