Klikkerens historie
Klikkertræning er en træningsmetode, der bygger på de videnskabelige indlæringsprincipper klassisk og operant betingning og en trinvis indlæring af nye færdigheder. Princippet i klikkertræning er, at man belønner ønsket adfærd og ignorer uønsket adfærd og dermed øger man sandsynligheden for, at hunden vælger at gøre det vi ønsker.
Den Amerikanske professor i psykologi, B.F. Skinner, var den første, der beskrev denne form for indlæring i 1940'erne. Han lavede træningsforsøg med dyr, hvor dyret var i en boks med knap, som kunne udløse en belønning.
Indledningsvis ramte dyret den rigtige knap ved et tilfælde, men snart blev dyret meget bevidst om, hvilken knap den skulle ramme for at blive belønnet.
I begyndelsen af 60'erne blev klikkertræningsmetoden taget i brug hos delfin-, spækhugger og hvaltrænere i USA. Man søgte nemlig en ny måde at træne dyrene på, som ikke krævede, at man havde fysisk kontakt med dyrene og som ikke indebar brug af straf. Erfaring viste, at straf var fuldstændig uegnet i træningen af de store dyr, idet de mistede tilliden til træneren og nægtede at arbejde. Belønnede man i stedet delfinerne med fisk, legetøj og behagelig berøring, når de gjorde noget ønskeligt, blev de tillidsfulde og gentog gerne den ønskede adfærd.
Amerikanerne Karen Pryor, Ted Turner og The Baileys var blandt de første der trænede delfiner efter dette princip. Deres årlange erfaring med klikkertræning har de siden hen videregivet til hundefolket gennem artikler og seminarer.
Først i starten af 1990´erne begyndte hundetrænere, at bruge klikkertræning og i dag benytter mange zoologiske haver, dyreparker og andre, der træner dyr, klikkeren. I dag er der ca. 160 forskellige dyrearter, som er blevet trænet ved hjælp af klikkertræningens principper.
Hvad er klikkertræning
Klikkertræning er en træningsmetode, der baserer sig på de videnskabelige indlæringsprincipper klassisk og operant betingning og en trinvis indlæring af nye færdigheder. Princippet i klikkertræning er, at man belønner ønsket adfærd og ignorer uønsket adfærd og dermed øger man sandsynligheden for, at hunden vælger at gøre det vi ønsker.
En klikker er en lille plastikboks, som du har i hånden. Når du
trykker på den med tommelfingeren, kommer der en lyd, som siger "klik-klik". Denne lyd
fortæller din hund, at den gør det, du gerne vil have den til, hvilket resulterer i at den får sin belønning.
Hvis man sætter klikkertræning op over for mere traditionel hundetræning, kan man f.eks. sige, at klikkertræning er en belønningsbaseret træningsform, hvor vi arbejder på at sætte hunden op til succes, mens den mere traditionelle hundetræning i højere grad er baseret på korrektion af hundens adfærd. Når vi opbygger adfærd vha. klikkertræning, bruger vi ikke korrektioner, da det hæmmer hundens initiativ og undertrykker dens adfærd.
Ved at klikke, idet hunden udfører nøjagtig det man ønsker, fortælle man hunde præcist, hvornår og hvad den gør rigtig og der opnås en langt hurtigere indlæring. Bruger man derimod kun godbidder og ingen betinget forstærker, risikerer man langt de fleste gange at forstærke en uønsket adfærd. Ved klikkertræning lærer man hunden at koncentrere sig og tænke selv.
Fejlagtigt tror nogen, at en klikker bruges som et signal til hunden om, at den skal sætte sig eller komme hen til ejeren eller noget helt andet! Klikket er et akustisk signalet til hunden om, at det den gør præcis i det øjeblik klikket lyder, er præcis det vi ønsker og en tilkendegivelse heraf med løfte om en godbid!
Man klikker altid kun en gang og giver en godbid, klikker igen og giver en godbid mere. Aldrig klik uden at give en godbid og aldrig klik flere gange i træk.
Klikkertræning er for alle
Man kan anvende klikkertræning til alle racer, aldre og alle slags hundesports. Fordi træningen udelukkende bygger på positive forstærkningsprincipper kan hunde i alle aldre deltage. Man skal selvfølgelig være opmærksom på, at træne kortere sekvenser med hvalpe.
Skal du bruge klikker for at klikkertræne?
Mange har hørt om klikkertræning, men aldrig selv prøvet det. Hånden på hjertet, så er det ikke alle der synes, at det er lige fantastisk at træne med en klikker, hvilket er helt fint for mig, hvis de ikke har lyst til det. Det vigtigste er den træningsmetode (positiv forstærkning og brug af markørsignal), vi bruger ved klikkertræning.
Man behøver ikke bruge en klikker, for at klikkertræne. Det vigtigste er at man har et "markørsignal" i stedet for klikkerens lyd. Her skal man vælge et signal/en lyd, som man ikke ellers bruger i sin dagligdag. Det skal være en karakteristisk lyd, som lyder ens hver gang og den skal være hurtig at give hunden - det kan f.eks. være "YES".
Delfintrænere bruger f.eks. en fløjte, da delfinen ikke kan høre klikkeren, når den er under vandet.
Klikkeren er dog i mange tilfælde det nemmeste og mest praktiske, fordi du "har den lige ved hånden" og den har den karakteristiske kliklyd og lyder ens hver gang (den bliver ikke sur og irriteret).
Skal man så altid have en klikker på sig fremover?
Klikkeren er et træningsværktøj, som benyttes under indlæringen af en ny øvelse.Nej, klikkeren er et værktøj man benytter, når man lærer hunden nye øvelser. Når den kan øvelsen, bruger man ikke klikkeren mere til den øvelse.
Betingning af klikkeren
At betinge klikkeren vil sige, at giver den signalværdi - at man lærer hunden, at "klik-klik" lyden betyder, at der kommer en godbid. Dette gøres inden man går i gang med at træne med klikkeren.
I begyndelsen bruger man godbidder, når "klik-klik" lyden har lydt, senere kan der evt. også bruge en bold eller et træktov.
Når man skal lære hunden forbindelsen mellem "klik-klik" lyden og godbid (betingning), er det en god ide at bruge nogle meget lækre godbidder som f.eks. ost, kylling, pølse, lever, hjerte, bacon el.lign. Væn dig til at du skærer godbidderne i meget små stykker – det skal være sådan, at hunden hurtigt er klar til den næste – og ikke bliver mæt for hurtigt.
- Start med hunden foran dig i rolige omgivelser inden for.
- Tag 10-15 godbidder frem. Under betingningen bør du undtagelsesvis have godbidderne ved dig i hånden eller i en skål, da det er vigtigt at godbidden kommer lige efter klikket, når vi betinger klikkeren.
- I selve betingningen skal hunden som sagt lære forbindelsen mellem klik og godbid, så du skal gentage klik og godbid LIGE efter hinanden 10-15 gange. Altid klik efterfulgt af godbid. Der er ikke noget krav om, at hunden skal være i bestemt position, men det er fint, hvis du har mulighed for klikke hunden i lidt forskellige positioner, f.eks. står den op og kigger på dig, andre gange kigger den væk, den sætter sig, mv. Undgå at klikke hunden ned hovedet.
- Når du har gentaget associationen, holder du en lille pause. Lav derefter en ny omgang med 10-15 godbidder, hvor klik følges af godbid.
- Efter anden omgang skal du teste, om betingningen er sket. Du kan få en medhjælper til lave en lille forstyrrelse såsom en lyd, så hunden lige drejer hovedet. Derefter klikker du for at se hundens reaktion. Hvis hunden drejer hovedet om mod dig for at få en godbid, er betingningen sket – og du kan derefter så småt begynde at bruge klikkeren i klikkertræningen, hvor du bruger klikkeren som markør for rigtig adfærd, dvs. at vi f.eks. klikker i det sekund hunden kigger på os, hvis vi træner øjenkontakt. Nu må der gerne være en lille smule forsinkelse mellem klik og den forstærkning/belønning, som vi bruger, men giv stadig godbidden så hurtigt du kan. Undgå generelt at have godbidderne fremme i træningen herfra, og vent med at række ud efter godbidden i godbidstasken til efter du har klikket.
Belønning
Ikke alle hunde er lige madglade og tager imod godbidder. Belønning behøver ikke være spiselig - det skal bare være noget hunden sætter stor pris på, så en bold, en frisbee, en rusketov eller et pibedyr kan også udgøre belønningen. Hvad som helst kan i princippet anvendes som belønning, hvis hunden kan lide det.
Planlægning og delmål
I klikkertræning er det vigtigt at man planlægger øvelsen, hvis det er mere end bare sit og dæk. Vi skal sætte os et mål, tænke øvelsen igennem og inddele øvelsen i delmål. Vi glemmer ofte delmålene og venter først med at rose hunden, til vi er ved det færdige resultat. Med det resultat, at hunden ikke lærer så hurtigt, hvilket er frustrerende for både hund og ejer.
Karen Pryors 15 bud i klikkertræningen
1. Tryk og slip fjederen på klikkeren, for at frembringe klikket. Beløn derefter. Brug små godbidder. Brug lækre godbidder, f.eks små stykker pølse, kogt lever eller noget andet du ved hunden er vild med.
2. Klik under den ønskede adfærd, ikke efter den er færdig. Timing af klikket er væsentlig. Tag dig ikke af, hvis hunden stopper adfærden, når den hører klikket. Klikket stopper adfærden. Giv dernæst godbidden. Timing af godbidden er mindre væsentlig.
3. Klik når hunden gør noget du syntes om. Vælg noget let i starten, noget som hunden sandsynligvis selv kan udføre.(f.eks. sit, kom, rør din hånd med næsen, løft poten, gå til døren, gå ved siden af dig).
4. Klik en gang (tryk-slip). Hvis du vil fremhæve noget specielt godt, så forøg antallet af godbidder, ikke antallet af klik.
5. Lav små lektioner. Der læres meget mere i tre lektioner a fem minutter hver dag, end i en times kedelig gentagelse. Du kan nå bemærkelsesværdige resultater, og lære din hund mange nye ting, ved at udføre nogle få klik dagligt i den normale rutine.
6. Ændre dårlig opførsel ved at klikke ved god opførsel. Klik af hvalpen når den besørger det rigtige sted. Klik når poterne er på gulvet, ikke på gæsterne. I stedet for at skælde ud når den gør, så klik når den er stille. Ændre træk i snoren, ved at klik og beløn, når snoren er slap.
7. Klik når der er ændring i den rigtige retning mod dit mål. Du kan lokke din hund i den ønskede retning, men ikke skubbe, trække eller holde den. Arbejd uden snor. Hvis du har brug for en snor af sikkerhedsmæssige grunde, så læg snoren over armen eller gør den fast til dit bælte, brug den ikke som et værktøj.
8. Vent ikke på den færdige øvelse eller den perfekte adfærd. Klik og beløn ved små ændringer i den rigtige retning. Hvis du vil have hunden til at sidde, og den begynder at klikke, så hunden ligger ned længere, kommer lidt tættere på, sætter sig lidt hurtigere. Dette kaldes "shaping" af adfærden.
10. Når hunden har lært at gøre noget for klikket, vil den begynde at vise adfærden spontant, i forsøg på at få klikket. Så er det på tide at tilføje et signal (kommando), det kan være et ord eller et håndsignal. Start med at klikke for adfærden hvis den udføres samtidig med eller efter signalet. Ignorer adfærd som udføres uden et signal.
11. Kommander ikke rundt med din hund; klik træning er ikke kommando baseret. Hvis din hund ikke reagerer på et signal, er den ikke ulydig, den har bare ikke lært signalet godt nok. Find nye måder at give signalet og klik, under lettere omstændigheder.
12. Hav klikkeren med dig, og fang en pudsig adfærd, f.eks fange sin hale, løfte en pote op etc. Du kan klikke af mange forskellige adfærd, når det lykkedes at observere dem, uden at hunden bliver frustreret. Hvis du har mere end en hund, adskil dem til træningen, og tag en af gangen.
13. Hvis du bliver sur, put klikkeren i lommen. Sammenbland ikke skoling med klik træning; du vil tabe hundens fortrolighed med klikkeren og måske også dig.
14. Hvis du ikke har fremskridt med en bestemt adfærd, er det nok fordi, du klikker for sent. Timing er vigtigt. Få nogen til at observere dig, måske også for at klikke for dig, nogle få gange.
15. Men frem for alt det skal være sjovt. Klik træning er en dejlig måde at nyde sammenværet med sin hund.
