Trænings hold / Hvalpemotivation / Besøg v. dyrlægen

Besøg v. dyrlægen

Hvalpe har brug for socialisering og miljøtræning – der i ligger gode oplevelser, tilvænning til fremmede mennesker, andre hunde og nye steder. 
Det kan være rigtig svært, at tilvænne sin hvalp, at gå til dyrlægen, da man ofte kun kommer der, når hvalpen skal vaccineres eller senere hen bliver syg. I begge tilfælde bliver hvalpen taget med ind af døren, løftet op på bordet, tilset og behandlet. 
Men det er langtfra sikkert, at den havde en god oplevelse og at det foregik i hundens tempo…

Derfor inddrager vi et lille dyrlægevisit i vores træning, hvor vi både i teori og praksis arbejder med tilvænning til at gå til dyrlæge. 
Vi kommer til at gennemgå hundens stress, social omgang med andre hunde og betydningen heraf under dyrlægebesøget, tilvænning til borde på hundens præmisser, tilvænning af negleklip, opbygning af tillid samt indlæring af det daglige gennemsyn.

I løbet af vores træningsaftener, har vi trænet "hagetarget" og det skal vi prøve at bruge lidt i praksis denne aften. Læs mere om "Target træning" HER. 

I USA er der lavet undersøgelser, der måler på, hvor mange kæledyr der er bange for at gå til dyrlæge. I år 2010 reporterede 45 % af kæledyrsejere, at deres kæledyr var bange og i 2014 er tallet steget til 51 %. 
Der er nok ikke så stor forskel på, hvilket land man bor i mht. angst for at gå til dyrlæge, så jeg mener bestemt at det er en enme der bør arbejdes med. 

I januar 2017 bestod jeg et amerikansk "Low Stress handling" kursus, som går ud på frivillig håndtering af hunde (og katte), samt langsom tilvænning mhp. minimering af stress i forbindelse med dyrlægebesøget.  


VI besøger Hornbæk Dyrehospital på adressen Normansvej 10, 8920 Randers NV. 
Her har jeg været ansat siden 1998 og er aut. veterinærsygeplejerske i dagligdagen. 
Vi låner klinikken en træningsaften, efter klinikkens åbningstid, så der er helt ro på klinikken til, at vi kan træne i vores eget tempo. 
Selvom man måske ikke anvender Hornbæk Dyrehospital, som dyrlæge normalvis, så er ALLE selvfølgelig velkomne og hunden vil stadig få meget ud af denne aften, som kan generaliseres til dyrlægebesøget hos en anden dyrlæge. 

www.hornbækdyrehospital.dk 
 
  
Meldgaards - Hundetræning Med Hjerte | CVR: 38920405 | Tjørnelundsvej 20, Lem, 8930 Randers NØ - DK | Tlf.: 29624568 | hundetraeningmedhjerte@gmail.com